Hvad er sklerodermi?

Ordet kommer af græsk skleros ‘hård’ og derma ‘hud’. 

Typer af sklerodermi

Sklerodermi er en sjælden type autoimmune sygdomme, som har det tilfælles at der dannes ekstra bindevæv i kroppen.

Lokaliseret sklerodermi ses ved at det kun er huden, der er angrebet. Man ser yderst sjældent at sygdommen kan udvikle sig til også at påvirke indre organer, og dermed høre under gruppen systemisk sklerodermi.

Under gruppen lokaliseret sklerodermi ses typer som morphea og lineær sklerodermi.

Morphea ses som er rødlige eller lilla pletter på kroppen, hvor vævet under hud og nogle gange endda knoglen påvirkes.

Lineær sklerodermi opleves som striber på arme, ben eller ansigt. Også her kan muskler, væv og knogle påvirkes.

Behandling ligger hos hudlæge med erfaring i sygdommen.

Systemisk sklerodermi kan udover at påvirke huden, også påvirke indre organer. Systemisk sklerodermi er delt op i 2 overordnede grupper:

Limiteret sklerodermi hvor påvirkning af huden kan begrænse sig til ansigt, underben, og underarme. Der kan være problemer med mave/tarmsystem, Raynaud (hvide fingre), Teleangiektasier (røde pletter som er blodudtrækninger)

Diffus sklerodermi kendetegnes ved at huden kan udbrede sig til hele kroppen, og at påvirkning af organer kan være mere alvorlig.

Behandling er højtspecialisteret, hvor ofte en reumatolog står for den koordinerende behandling.

Læs mere

Sklerodermiforeningen

Sammen er vi mere end sklerodermi

Se også

Sundhed.dk (artikel af Mette Morgensen, specialist fra Bispebjerg)

Lex – det store danske leksikon